NAG får hele tre data-projekter med på den Internationale Rumstation ISS

Billede i galleri. Klik for at åbne

NAG er på vej ud i rummet med hele tre forskellige projekter

Tre grupper fra valgfaget informatik på NAG er af the European Space Agency (ESA) blevet udtaget til at afvikle digitale eksperimenter på den internationale rumstation ISS.

Fagets underviser, Rune Klarskov Jensen, har sammen med eleverne brugt en særlig lille computer (Astro Pi) i undervisningen, der bliver installeret på rumstationen. Den indsamler data og tager billeder, som sendes tilbage til eleverne på NAG til analyse. Her er en kort oversigt over projekterne:

1. Livsvilkår for astronauter.  

Med camera måles fysisk aktivitetsniveau og med instrumenter måles tryk, temperatur og fugtighed.  Målingerne sammenlignes med hvad der er sundt for den menneskelige krop.

Eleverne er:
Thomas Gustav Stengaard Møller (3h)
William Kjærulf Villadsen (3h)
Asger Engelund Trads (3x)

2. Mønstre i skyer og vindforhold på jorden.

Med kamera tages billeder af jorden.  
Billeder af skyer udvælges, ved at sortere i lysstyrke og farve for hver enkelt digital del af billedet kaldet billedpixel.  Skybillederne, der så sendes ned til jorden, indeholder tid og position.  Skybillederne sammenlignes med hvad man burde kunne forvente ifølge forudsigelser lavet fra vindmålinger på jorden.

Eleverne er:
Kristine Baun (3y)
Frieda Kolling Lindholm (3i)


3. Billeder af landjorden og tørke.

Med kamera tages billeder af jorden.  

Billeder af landoverfladen udvælges ved at sortere skybilleder og havbilleder fra, igen ved at sortere i lysstyrke og farve for hver enkelt digital del af billedet kaldet billedpixel

Billeder af land indeholdende position og tidspunkt undersøges for sammenhæng mellem farve og vandindhold i vegetation.  Dette gøres ud fra eksisterende viden om farve og vandindhold for den vegetation man burde have de pågældende steder og tidspunkter på landoverfladen.

Eleverne er:
Anna Kathrine Bjerg Mahrt (3i)
Otto Hother Sørensen (3x)

Læs mere om Astro Pi projektet på uddannelsesministeriets hjemmeside her 

Meddelelser:

   Orienteringsaften 13. januar kl 19.30

   Besøgsdage december/januar

   Optagelse på NAG

   Adgangskrav

   Studieretningshæfte 2025


   8. december Julekoncert Nærum Kirke kl. 15

   10. december Rytmisk Julekoncert Agora kl. 19.30

   Ferieplan 2024/25

   Ferieplan 2025/26

   Studievejledningen

   NAG på Facebook

   NAG på Instagram

   NAG på TikTok