På Nærum Gymnasium er der ”røgfri skoletid”. Dette følger af ”Lov om røgfri miljøer”. Loven omfatter alle ungdomsuddannelser i Danmark. Røgfri skoletid betyder, at der ikke må ryges, dampes eller snuses i skoletiden – hverken på eller uden for matriklen.
Ifølge loven omfatter røgfri skoletid alle tobaksrelaterede produkter. Med tobaksrelaterede produkter menes alle produkter med tobak og nikotin, herunder snus. Det omfatter også øvrige relaterede produkter som fx e-cigaretter uden nikotin.
Forbuddet gælder både elever og ansatte – og heller ikke besøgende på skolen må ryge eller anvende andre tobaksrelaterede produkter på skolens område.