Skrevet af
Emilie O, Emilie G. og Ida
Musikken bragede igennem hele Agoraen, da 2.U opvarmede de ikke mindre end 1.100 energiske gymnasieelever. Klassen gjorde et fantastisk stykke arbejde, og der gik ikke længe før de første 3.g klasser var klar til at blive sendt af sted i deres farverige og kreative kostumer.
Efter 3.g”™erne var blevet sendt af sted, var det nu de nye 1.g”™eres tur til at blive varmet godt op - og det gjorde de i hvert fald! Svedent dryppede og de første røde kinder havde allerede vist sig. Afslutningsvist opvarmede 2.U for tredje gang, og nu kunne de håbefulde 2.g”™ere endelig komme ud og afprøve nye rute. I år var den 5 km. lange rute nemlig omlagt.
De entusiastiske NAG elever blev sendt ud i det fri og skoven blev fyldt op med friske unge. Selvom solen ikke skinnede, fik løberne alligevel varmen, og det satte ikke en stopper for det gode humør.
Den tomme Agora blev hurtigt fyldt op igen med de tilbagevendende og ikke mindst udmattede elever. De mange flotte resultater var med til at give vicerektor, Niels Højlund Pedersen, kamp til stregen.
Magnus fra 3.y kom nemlig ind med den yderst imponerende tid på 16.50 minutter. Dog var dette ikke nok til at slå den ubesejrede vicerektor med hans tid på 16.44 minutter, hvilket betød, at der ikke var flødeboller til skolens elever”¦.
Den stemningsfyldte dag blev afsluttet med en minicafe, hvor de trætte løbere kunne nyde en velfortjent kold øl og slappe af efter et imponerende løb.
Samlet set var det en vellykket sensommer fredag eftermiddag, der bliver svær at overgå næste år. :)
Godt løbet NAG!
Redaktionel note: Bedste pige blev Agnes Jonsson fra 2.u med tiden 20.15
Se flere billeder fra dagen på Instagram #nag14