Fransk på NAG

Bienvenue au monde francophone de NAG!

Her arbejder vi med hele den fransksprogede verden, både Frankrig og de lande og kulturer, der har fransk som modersmål, officielt sprog eller kommunikationssprog.

Vores fokus er at bruge sproget i praksis og så autentisk som muligt, i kommunikation med hinanden og omverdenen uanset hvilket niveau, du starter på. Mulighederne er mange. Vi tilbyder både begynder- og fortsætterniveau og B- og A-niveau. Alle vore hold har i årenes løb haft glæde af vores samarbejde med franske skoler bl.a i Paris. Hvis du vælger fransk på A-niveau, kan du komme på sprogrejse til Nice, hvor du bor hos franskmænd og får undervisning på den populære franske sprogskole Pierre Overall.

Der er stor variation i fransktimerne, både mht. emner og tekster, herunder medier som nyheder, film og musik. Vidste du, at Frankrig er det land i verden, der producerer næstmest hiphop?

I fransk laver vi også selv medieproduktioner som podcasts, vodcasts, reklamer og film først og fremmest for at fremme mundtligheden. Uden for NAG møder vi fransk i biografen, teatret og på udstillinger.

Vi bestræber os på at skabe en god overgang mellem fransk i grundskolen og i gymnasiet. Vi tager bl.a. udgangspunkt i den enkeltes faglige udviklingsmuligheder. Hvis du har brug for ekstra hjælp til din udtale eller de skriftlige afleveringer, er der også fransklærere i skolens lektiecafé eller du kan tilmelde sig det nyoprettede studieforløb "Formulér dig på fransk  - uden google translate", der giver dig et ekstra boost i faget. 

A bientôt !

Les profs de français

I nyhedsoversigten til højre her på siden kan du se, hvad vi laver i faget på NAG

Læreplan for Fransk HER

Undervisere

Bentzen"

Claus Bentzen (CB)

Cand.mag.
Ansvarsområde:
Fransk og Matematik

Brun"

Anna C. Scharling Brun (AB)

Cand.mag.
Ansvarsområde:
Tysk og Fransk

Kindt"

Maria Kindt (KT)

Cand.mag.
Ansvarsområde:
Fransk og Idræt

Madsen"

Merete Bagger Madsen (MB)

Cand.mag.
Ansvarsområde:
Fransk og Dansk