Søgesystemer - biblioteker

Reindex
Reindex er Nærum Gymnasiums biblioteksdatabase. Den indeholder information om bøger og andre materialer, som findes på gymnasiets bibliotek. I databasen kan man søge på forfatternavn, titel eller emne, og i søgeresultatet kan man se, hvad der er hjemme på biblioteket, og hvad der er udlånt. Det er ikke muligt at reservere bøger. Se instruktionsvideo til brugen af Reindex HER

bibliotek.dk
bibliotek.dk er en database, som indeholder registreringer over, hvad der findes på offentlige biblioteker i Danmark.  Ud over registreringer af bøger, film, musik, noder og netpublikationer er der i databasen også registreringer af artikler fra danske aviser og tidsskrifter. Da databasen er meget stor ”“ ca. 14 millioner poster i september 2014 - er det en god idé at sætte sig ind i de mange søgefaciliteter, som systemet tilbyder. I bibliotek.dk kan man bestille materialer hjem til sit lokale bibliotek. Dog kan man ikke bestille materialer til afhentning på biblioteket på NAG.

Rudersdal Bibliotekerne
Rudersdal Bibliotekernes database rummer information om bøger og andre materialer, som findes i bibliotekets 4 afdelinger, Birkerød Bibliotek (hovedbibliotek), Holte Bibliotek, Nærum Bibliotek og Vedbæk Bibliotekscenter. I bibliotekssystemet kan man søge, bestille og forny materialer. Der er også mulighed for download af et udvalg af e-bøger, musik, lydbøger og film, hvis man er bosiddende i kommunen.

Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne
Lyngby-Taarbæk Bibliotekernes database rummer information om bøger og andre materialer, som findes i bibliotekets 3 afdelinger, Stadsbiblioteket, Tårbæk Bibliotek og Virum Mikrobibliotek. I bibliotekssystemet kan man søge, bestille og forny materialer. Der er også mulighed for download af et udvalg af e-bøger, musik, lydbøger og film, hvis man er bosiddende i kommunen.