Ordbøger & leksika
Gyldendals Røde Ordbøger
Skolen har abonnement på online-udgaven af Gyldendals Røde Ordbøger til sprogene engelsk, tysk, fransk, spansk og italiensk. Derudover omfatter abonnementet adgang til Gyldendals danske retskrivningsordbog, fremmedordbog og synonymordbog. Fri adgang uden brug af login fra alle computere på skolen. Der er adgang hjemmefra ved brug af det personlige UNI-login eller skolens fælles UNI-login.
Den Store Danske
Den Store Danske er et universelt leksikon, der har sit udspring i Den Store Danske Encyklopædi, som udkom i trykt form i perioden 1994-2006. Det vedligeholdes og opdateres af leksikonets brugere, hvis bidrag er underlagt en redaktion bistået af en lang række eksperter. Man kan se, hvem der har skrevet de enkelte artikler, og om artiklerne er verificerede, d.v.s. om en fagperson har undersøgt, om indholdet er korrekt.
På hjemmesiden kan man ud over det universelle, danske leksikon kan man også finde følgende fagspecifikke opslagsværker og standardværker:
- Dansk Biografisk Leksikon
- Symbolleksikon
- Nordisk Mytologi
- Naturen i Danmark
- Dansk Pattedyratlas
- Gyldendals Teaterleksikon
- Dansk Litteraturs Historie
- Historien om Børnelitteratur
- Danmarks Oldtid
- Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie
Der er fri adgang fra internettet.
Britannica Online
Britannica Online er et engelsksproget leksikon med en meget omfattende samling af artikler om alverdens emner. Ud over tekst kan man også finde tegninger, fotos, videoklip samt henvisninger til relevante hjemmesider. Der tilbydes en række forskellige måder at søge i databasen på, f.eks. med søgeord, via en emneindgang eller via et alfabetisk register. Adgang via Skoda.