Rotary ”Service above self””“legat

Billede i galleri. Klik for at åbne

Til elever på Nærum Gymnasium, som har gjort noget specielt for udenlandske udvekslingsstudenter.

Rotary udveksler hvert år ca. 200 unge danskere med et tilsvarende antal unge fra oversøiske lande. Der er tale om en kulturel udveksling. Udvekslingsstudenterne skal derfor bo hos danske familier og gå på et dansk gymnasium i det år, de er i Danmark. Holte Rotary klub og Søllerød Rotary klub er begge aktive i udvekslingsprogrammet og udsender og modtager hvert år en ung studerende. Den udenlandske udvekslingsstudent går på Nærum Gymnasium.

Rotary”™s motto er Service Above Self ”“ frit oversat ”Tjen Andre”. Nærum Gymnasium er fyldt med en samling enkeltindivider, med mange forskellige baggrunde. For de danske elever er det ofte let at forstå og tilpasse sig kulturen på gymnasiet, men for udvekslingsstudenter, der kommer til Danmark for blot 1 år, kan det være svært at forstå den danske kultur og mentalitet.

Derfor har de 2 Rotary-klubber, Holte og Søllerød, i fællesskab indstiftet et legat på 3.000 kr. Legatet uddeles med udgangen af et skoleår og gives til den ”“ eller de ”“ elever, som har gjort noget specielt for at indlemme de udenlandske udvekslingsstudenter i den danske kultur, både på ”“ og udenfor ”“ Nærum Gymnasium.

Vi håber med dette legat at kunne opmuntre jer til Service above self og derfor tage vel imod de udenlandske unge der går på gymnasiet.