Den røde løber og kongeligt besøg

Billede i galleri. Klik for at åbne

Fotoserie: PlanBørnefonden/Stine Heilmann

Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne

Christoffer Kirkebye-Hansen stod klar med buketten til Kronprinsesse Mary på den røde løber ude foran Nærum Gymnasium. Sammen med Dorthe Petersen og Stine Bosse, hhv. adm. direktør og bestyrelsesformand i PlanBørnefonden, samt rektor Niels Hjølund Pedersen kunne Christoffer fra 3.g byde Mary velkommen til NAG.

Anledningen var FN's Pigedag d. 7. oktober arrangeret af PlanBørnefonden i samarbejde med Nærum Gymnasium. Kronprinsessen talte via videoforbindelse med piger fra Etiopien og Uganda under ledelse af  DR journalist og TV-vært Mette Frisk. Udover velkomst fra rektor medvirkede udviklingsordfører Karen Ellemann (V) og Rasmus Nordqvist (SF) i debatten med indlæg fra TV- og radiovært Sara Frost.

Men før samtalen med de afrikanske piger mødte Kronprinsessen NAG-elever fra MAC-udvalget. Christoffer og de andre elever kunne ved "Faddervæggen" fortælle Mary om det store arbejde som alle NAG-elever lægger i indsamlingen af over 250.000 kroner om året med finansiel støtte til 44 Faddebørn i Bondo, Kenýa, samt støtte til opførelse af skolebygninger, bibliotek, sanitære facliteter og andre sundhedstiltag i lokalsamfundet. 

Arrangementet havde grundet Covid-19 situationen kun fysisk deltagelse af nogle få udvalgte samfundsfagsklasser, der havde mulighed for at stille spørgsmål til Mary og de andre deltagere. Men alle elever og ansatte slugte ivrigt hvert minut via Live stream, der også kunne følges af alle andre interesserede.

Læs reportage fra dagen i Frederiksborg Amts Avis HER

Se klip fra Billed-Bladet med overrækkelsen af overraskende buket til Mary

Hele arrangementet kan ses på Facebook Live HER