NAG's frivillige mentorordning
Mentorordningen på NAG er et studietilbud, hvor der arbejdes intensivt med elevernes læringsstrategier. Ordningen er et led i skolens mål om at understøtte eleverne i at optimere deres faglige udbytte i gymnasiet og klæde dem på til de videregående uddannelser.
Mentoren er en lærer på skolen, som er kvalificeret til at afholde studieudviklingssamtaler. Fokuspunkterne i mentorsamtalen kan være notat- og studieteknik, læringsstil, planlægning af lektier og disponering af tid osv.
Studievejledere, klassekoordinatorer og faglærere kan henvise elever til mentorordningen, og elever kan også selv henvende sig til deres studievejleder med ønsket om at indgå i mentorordningen. Tilbuddet er frivilligt.