Musikalsk foredrag om det sorte USA

Billede i galleri. Klik for at åbne

Onsdag d. 19.3 2020 stod den amerikanske musiker og foredragsholder Gregory Boyd klar til fællestime i agoraen foran hele 2.g årgangen og 3.g eleverne med engelsk på A-niveau.

Dagens emne hed ’Black in America’ – et vedkommen og relevant emne, som de fleste elever kommer i berøring med direkte eller indirekte gennem engelskundervisningen på NAG.

Gregory Boyd viste sig at være en formidabel historiefortæller, og han leverede en personlig beretning om opvæksten som sort i USA, hvor han bl.a. kom ind på hårde emner som levevilkår, vold i familien, mobning i skolen, fattigdom og racisme.  Alt var dog ikke dystert – han fortalte også om musikkens betydning, de stærke kvinder i familien samt det at komme videre efter så barsk en opvækst. Alt dette var akkompagneret af enkle sange på piano og steel drums.

Fællestimen var på mange måder inspirerende, og ikke mindst alment dannende. Via Boyd fik eleverne både bekræftet og afkræftet nogle af deres forestillinger om sortes liv i USA. Derfor var de også meget spørgelystne bagefter, og Gregory Boyd var mere end villig til at dele sine tanker og erfaringer med os.

Nogle af de hovedpointer som han gav videre til eleverne var, at man skal tro på sig selv, uanset hvad andre siger om en, og man skal reagere, hvis man oplever, at andre bliver behandlet unfair