På medaljejagt i Taiwan

Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne

Lea Rueløkke fra 3.u har kvalificeret sig til den internationale finale i biologi, der forgår i juli i Taiwan. Der har i den anledning været en del hurlumhej omkring hende med blandt andet uddeling af diplomer og rejselegater fra Carlsberg og Undervisningsministeren, men Lea er ganske uimponeret over den slags. For hende er det nogle helt andre ting, der virkelig tæller.

"Det har været en stor, stor tilfredsstillelse at kunne opnå mine egne mål, af egen drift," svarer hun på spørgsmålet om, hvad der har været det fedeste ved at lande blandt de bedste. At Lea kan sætte sig mål er veldokumenteret. I et tidligere interview her på Nagym.dk ladge hun ikke skjul på, at hendes ambition var at placere sig lige præcis dér, hvor hun er nu. I finalen.

Lea lægger heller ikke skjul på, at hun er et konkurrencemenneske. Som tidligere konkurrencesvømmer ved hun, hvad hård træning betyder. Og for Lea er hårdt arbejde en del af opskriften på at gøre sig godt i biologi-konkurrencen.

"Læs lektierne, følge med i timerne, spørg læreren om det, du gerne vil forstå. Med tiden for du øjnene op for, hvordan de små spredte ting pludselig hænger sammen. Så er du på vej." lyder hendes råd til 1. og 2.g'ere som skulle have blod på tanden.