NAG's nye rektor er Niels Hjølund Pedersen

Billede i galleri. Klik for at åbne

Vicerektor Niels Hjølund Pedersen er ansat som rektor efter Preben Bruun

Rektor Preben Bruun har valgt at gå på pension med virkning fra 1. november 2014, og bestyrelsen har nu afsluttet processen med at finde en ny rektor til Nærum Gymnasium.

Det er med stor tilfredshed, at jeg som formand og dermed på bestyrelsens vegne kan meddele, at vicerektor Niels Hjølund Pedersen tiltræder som rektor på Nærum Gymnasium den 1. november 2014. Et enigt ansættelsesudvalg har peget på Niels som den rigtige til at stå i spidsen for Nærum Gymnasiums fortsatte udvikling.

Niels er 42 år og har en fortid på bl.a. Birkerød Gymnasium, hvor han var lærer og inspektor. Niels har været vicerektor på Fredericia Gymnasium, inden han for halvandet år siden kom til NAG som vicerektor. Med fagene dansk og matematik, bred erfaring i undervisningssektoren samt en master i offentlig ledelse har Niels en faglig og interessemæssig spændvidde, der er en stor kvalitet i rektorjobbet.

Bestyrelsen glæder sig til samarbejdet med den nye rektor.

På bestyrelsens vegne,

Erik Fabrin, bestyrelsesformand