NAGademy-elever som politiske spindoktorer

Billede i galleri. Klik for at åbne

Den socialdemokratiske kandidat, Alexander Baadh, ved receptionen for NAGademy-elever

Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne

Efterårets første NAGademy projekt blev fredag den 5. november afsluttet med en reception i Ellipsen. NAGademy er Nærum Gymnasiums interne talentprogram for elever med særlig interesse og lyst til fordybelse. Kurser på NAGademy henvender til sig elever på alle årgange, som har talent og lyst til at prøve kræfter med noget ud over det sædvanlige i undervisningen.

De deltagende elever i det afsluttede projekt har gennem en række eftermiddagsarrangementer fordybet sig i politisk kommunikation på de sociale medier. I forløbet har eleverne mødt P1 værten Thomas Tjaerandsen, kommunalpolitikere og NAG lektorer med speciale i politisk kommunikation.

Som afslutning på forløbet havde de deltagende elever forberedt deres bud på, hvordan Elisabeth Ildal fra Det konservative folkeparti og Alexander Baadh fra Socialdemokratiet kunne styrke deres valgkampagner på de sociale medier. Begge politikere havde tidligere besøgt holdet og forklaret deres valgstrategi.

Til receptionen var 2.d og 2.w mødt op sammen med politikerne for at høre gruppernes bud på en styrket profil online. Der var mangfoldige bud på løsninger til de to politikere, der spændte fra en øget profilering og konkrete tidspunkter for opslag, over forslag til produktion af valgvideoer til oprettelsen af en kampagne Tinder-profil for at skille sig ud af mængden af politiske opslag på de sociale medier

Der var masser af ros fra politikerne til projekterne, og de bebudede begge, at de ville inddrage store dele af elevernes forslag i deres slutspurt i valgkampen, og det er muligt at se den ene politikers opslag om dagen HER