Klar til gradvis genåbning

Ledelsen og pedellerne har haft rygende travlt de sidste par dage med at gøre klart til genåbning mandag d. 20. april. Genåbningen er udelukkende for 3.g'erne, der godt nok vil kunne genkende skolen, men næppe den måde de skal gå i skole på.

De 14 3.g klasser vil være nøje adskilt i løbet af skoledagen, både fra hinanden og indbyrdes. Hver klasse vil have sin egen ind- og udgang på skolen. Hver klasse vil have sit eget toiletområde. Hver klasse vil have sit eget studiecenter med 2 meter mellem hver elev. Klasserne vil have forskudte modultider og må ikke samles i Agoaren eller andre fællesområder.

Modulerne vil være en blanding af fysisk og virtuel undervisning efter lærerens anvisninger og evt. gruppearbejde vil foregå via computeren. Kantinen og lærerværelset har lukket. Agoraen vil fungere som lærerværelse.

Alle 3.g elever har desuden modtaget udførlig besked om - og vil fortsat blive påmindet om - forhold vedrørende sygdom, corona-symptomer, risikogrupper og de meget strenge hygiejniske forhold, hvorunder undervisningen nødvendigvis må foregå fra mandag d. 20. april.

1. & 2.g'erne modtager udelukkende virtuel undervisning indtil videre ifølge undervisningsministeriets retningslinjer.