Jul i Agoraen

Sund Skole-udvalget arrangerer gratis morgenmad i Agoraen de første to uger i december kl. 7.30-8. Det er en lejlighed til at komme lidt før for at spise og julehygge sammen, før man går op til undervisningen. Det er Sund Skole-udvalget, som sammen med kantinen står for morgenmaden, fordi det er en sund vane at begynde undervisningen med noget i maven.

Morgenmaden fortsætter til og med d. 16. december og er én af mange måder, hvorpå julen fejres i Agoraen. Den 2. december er der desuden Julekoncert kl. 19.30. Den 16. - 19. december er der Julekomedie. Og endelig er der fælles Juleafslutning for hele skolen fredag d. 20. december kl. 9-10.