Afrikansk besøg

Onsdag d. 9 oktober var Nærum Gymnasium værter for otte unge afrikanere, som var rundt hos både 2.G og 3.G klasser for at fortælle om deres utrolige arbejde i deres lokalområder. Der blev snakket på livet løs og sammen med klasserne fik de skabt en spændende dialog omkring hvilke udfordringer, de står overfor, og hvordan vi bedst muligt kan hjælpe dem, og hvordan dagligdagen ser ud i Afrika for unge mennesker som dem.

De unge er i Danmark for at fortælle om deres frivillige arbejde med at forbedre deres byer, de skal deltage i C40 topmødet om bæredygtige byer her i København og de skal deltage i PlanBørnefondens markering af FN's Internationale Pigedag. De unge er også med i frivillige medieteams i deres lokalområde, der rapporterer om problemer og løsninger, hvor de bor.

Se mere på Facebook HER