Non Habemus papam

Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne
Billede i galleri. Klik for at åbne

Det var to pavestolte lærere, Sune og Ole, der var med 2.a på Dannelsesrejse i Rom. 

Men det var det paveløse Rom, vi mødte ”“ idet paven for første gang i 600 år nyligt havde trukket sig tilbage og altså ikke var forblevet i sit embede frem til sin død, som traditionen ellers kræver.

Så 2.a kom ned til et Rom, som skal i gang med at vælge pave nr. 266 i rækken, der blev indledt med Sct. Peter. Det prægede vores besøg i Vatikanet og Peterskirken, hvor kardinalerne fra hele verden var ved at ankomme, så de fra tirsdag d. 12. marts i det Sixtinske kapel kan vælge den nye pave fra deres egen gruppe af de 115 kardinaler. Vi var til messe i Peterskirken med disse kardinaler ”“ og altså heriblandt den kommende pave. Bliver det en italiener, en sydamerikaner eller måske for første gang en sort mand som pave?? Når valget er truffet vil der stige hvid røg til vejrs fra det Sixtinske kapel - og det vil på latinsk blive bekendtgjort: Habemus papam - vi har en pave.

Oldtidsbesøg i Colosseum og Pompeji havde også vores fokus. Det samme gjaldt Renæssancens og Barokkens Rom ”“ og ikke mindst livsnydernes Rom, som bl.a. de mange kunstnere med H.C. Andersen og Thorvaldsen nød i fulde drag, efter at de var kommet sikkert til Rom på rejsen gennem byens nordport med den obligatoriske ridetur på løverne på Piazza del Popolo.