Infomedia
Infomedia er Danmarks største artikeldatabase. Den giver adgang til avisartikler i fuldtekst fra en lang række landsdækkende, regionale og lokale dagblade og ugeaviser samt fra telegrambureauer. Databasen opdateres løbende. Det er forskelligt fra publikation til publikation, hvor langt tilbage i tid databasen rækker. De ældste artikler er fra Politiken og stammer fra 1985. Adgang via SkoDa.
Mandag Morgen Share
Mandag Morgen Share er tidsskriftet Mandag Morgens elektroniske artikelarkiv. Tidsskriftet beskæftiger sig med aktuelle samfundsmæssige problemstillinger: Arbejdsmarkedsforhold og uddannelse, sundhed og velfærd, lederskab, innovation og økonomi, globalisering og nye medier. I arkivet finder man analyser og rapporter inkl. grafik og relevante links - i alt mere end 5.000 artikler fra 1997 og frem til i dag. Fri adgang uden brug af login fra alle computere på skolen.
MasterFile Premier
MasterFile Premier er en engelsksproget tidsskriftdatabase, som giver fuldtekstadgang til artikler i mere end 1.750 tidsskrifter. Herudover er der adgang til over 100.000 historiske kildetekster. Fri adgang uden brug af login fra alle computere på skolen.
UK/EIRE Reference Centre
UK/EIRE Reference Centre er en avis- og tidsskriftdatabase med artikler i fuldtekst, samt fotos, flag og kort. Udvalget er foretaget med britiske og irske biblioteksbrugere for øje, og indholdet stammer fra en kombination af engelske/irske kilder og internationale kilder. Artiklerne dækker alle fagområder. Fri adgang uden brug af login fra alle computere på skolen.
Tidsskrifter på biblioteket
Biblioteket abonnerer på ca. 30 tidsskrifter, som dækker en stor del af de fagområder, der undervises i på NAG. Ved at klikke på linket oven for kommer du frem til en oversigt over, hvilke tidsskrifter biblioteket abonnerer på, og fra hvornår de haves. En del af tidsskrifterne findes også i elektronisk form på internettet.

Ingen Gallafest overgår NAG's
Læs mere...
![]()
| Nærum Gymnasium | ||
|---|---|---|
| Nærum Hovedgade 30 | Telefon: +45 4511 4511 | EAN: 57 98 000 55 77 96 |
| 2850 Nærum | E-mail: kontor@nagym.dk | CVR: 29 55 38 23 |