Ægte kinesisk middag

Mad er en meget vigtig del af kinesisk kultur. For kineserne er det en kunst og en stolthed at kunne tilberede og servere en god middag. Det erfarede elever fra Nærum Gymnasiums kinesisk hold, da vi inden vinterferien gik ud og spiste  på Xinfu i Holte. Her havde kokken tilberedt en velsmagende middag til os. For at få en så autentisk kinesisk oplevelse, som det nu er muligt i Holte, havde vi bestilt retterne en ugen i forvejen, så der var tid til at indkøbe specielle ingredienser og gøre de fornødne forberedelser. Maden skabte glæde blandt eleverne, der spiste den stærke, syrlige og krydrede mad med velbehag - endda med pinde.