Kinesiske områdestudier på NAG

På NAG kan du vælge kinesisk områdestudium som valgfag på C-niveau. Du vil her få kendskab til det moderne Kina, som er en afgørende aktør i den globale verdensorden. Du vil beskæftige dig med kinesisk kultur, historie, religion, økonomi og sprog.

Du vil i kinesisk områdestudium arbejde med de begreber, teorier og metoder, som du allerede har lært i gymnasiets andre fag, og du vil dermed opnå en forståelse for, hvordan disse sammen kan give et helhedsbillede af den kinesiske kultur.

Kinesisk områdestudium er et projektbaseret fag, hvor udadvendte aktiviteter indgår som en naturlig del af den daglige undervisning. Det kan fx være foredrag med Kinaeksperter, besøg på museer og virksomheder, samtaler med herboende kinesere osv.

Kinesisk områdestudium er et aktualitetsfag, hvor vi har fingeren på pulsen i forhold til udviklingen i Kina, men samtidig får du også lov til at eksperimentere med kalligrafi, tai chi, holde kinesisk nytår og andre kinesiske discipliner, så du kommer ind under huden på den traditionelle kinesiske kultur.

NAG har et samarbejde med to skoler i Kina, som vi glæder os til at samarbejde og udveksle med fremover såvel virtuelt som fysisk. 

I nyhedsoversigten til højre her på siden kan du se, hvad vi laver i faget på NAG

Læreplan for Kinesiske områdestudier HER

Undervisere