Kinesisk på NAG

Nǐmén hǎo

Har du lyst til at lære kinesisk? Så kom her og vær med! Udover det kinesiske sprog, lærer du også om Kinas kultur og historie. Vi lærer gennem samtale, tekstlæsning, præsentationer, sang, skuespil, leg/spil og film, så det både bliver lærerigt og sjovt. Du lærer både at skrive kinesiske tegn og pinyin (tegnenes lydskrift).
Målet for den kinesiske undervisning er, at du skal kunne forstå hverdagskinesisk og kommunikere forståeligt på kinesisk – både mundtligt og skriftligt. 
Der lægges vægt på aktiv undervisning, og den mundtlige færdighed stimuleres på forskellige vis, f.eks. ved fremlæggelser, dialog, gruppearbejde osv. I undervisningen lægges også vægt på den skriftlige del. Der vil være skriftlige afleveringer, diktat og andre skriftlige øvelser, som underbygger den daglige kinesiske sprogtræning.
For at lære den kinesiske kultur bedre at kende, vil der også arrangeres nogle kulturelle kinesiske arrangementer på gymnasiet, såsom f.eks. Kinesisk Nytår, Kinesisk Mad Dag eller Kulturdag.
NAG har desuden kontakt til to skoler i Kina, som vi i de kommende år vil samarbejde med, både virtuelt og fysisk.

Zài jiàn

Se hvem der underviser i Kinesisk HER 

I nyhedsoversigten til højre her på siden kan du se, hvad vi laver i faget på NAG

Nyheder fra kinesisk

På NAG er Kina lige om hjørnet
KINESISK: NAG tilbyder undervisning i både kinesisk sprog og kultur samt mulighed for besøg til Kina

Læs mere »

Mest læste nyhed netop nu:

Ingen Gallafest overgår NAG's
Læs mere...

Projektfrivillig_logo_RGB   DASG - Danske Science Gymnasier  

Nærum Gymnasium
Nærum Hovedgade 30 Telefon: +45 4511 4511 EAN: 57 98 000 55 77 96
2850 Nærum E-mail: kontor@remove-this.nagym.dk CVR: 29 55 38 23