Rektors kedeligste opgave

Niels Hjølund Pedersen har været rektor på NAG siden november 2014

 Af Maja Mendis & Oliver Bech, 2.a

(Red: artiklen er gengivet fra 2.a's NAG avis-projekt i dansk 2017 med forfatternes godkendelse)

Niels’s fornemste opgave som rektor er at opfylde de målsætninger som er sat for NAG. NAG er et gymnasium med meget høje forventninger til sine elever, både fagligt og socialt.

Som elev på Nærum skal man “Give den gas, og tag det roligt på en gang” siger Niels. Ifølge Niels er det vigtigt at give den gas socialt og fagligt. Men samtidigt skal man tage det roligt, og lade være med at stresse, de tre år på NAG skal nydes. “Hvad er det værste der kan ske? Kom nu bare”. Man skal ikke bekymre sig for meget, livet er kort og gymnasietiden endnu kortere.

Vi spurgte Niels, hvad den kedeligste opgave som rektor er. Efter flere minutter kunne Niels ikke finde på en kedelig opgave som rektor på NAG. De 800 underskrifter, som skal skrives på studenterbeviserne, finder Niels ikke kedeligt, da der er noget symbolsk i handlingen.

Klager fra naboer til gymnasiet er heller ikke kedelige for Niels, da han får lov til at høre, hvad folk som ikke er involveret i gymnasiet syntes om NAG. I det hele taget er Niels en meget social person, som elsker at snakke med og lære fra nye mennesker. 

Hvorfor er Nærum Gymnasium specielt fra andre gymnasier? Ifølge Niels opstår der en særlig ånd på Nærum Gymnasium, fordi vi er et nyt gymnasium med mange ideer, men samtidigt har vi nogle solide metoder som virker.