Nærum Gymnasium i øredøvende stilhed

Foto: Jan Grarup

Af Alexandar Wibroe 2.h

(Red: artiklen er gengivet fra 2.h's NAG avis-projekt i dansk 2017 med forfatterens godkendelse)

Krigszonerne ude i verden er det, der fremkalder de mest kyniske og barbariske billeder vi kan forestille os. Massemord, henrettelser, voldtægter og mange andre frygtindgydende billeder. Alt dette fik eleverne på Nærum Gymnasium fornøjelsen af, da Jan Grarup kom og fremviste sine rå værker.

Mandag d. 27/11 og tirsdag d. 28/11 fik Nærum Gymnasium den ekstremt tankevækkende fornøjelse af at høre på den brutale krigsfotograf Jan Grarup, som foreviste nogle uddrag fra sine opkommende bog ”And then there was silence”. Omkring kl 12 blev eleverne samlet i Agoraen, hvor der var gjort klar til fremvisningen.

Jan Grarups fotografier er blevet bragt af nyhedsmedier over hele verden, og han er den danske fotograf, der har vundet allerflest danske og internationale pressefotopriser. Nu har han samlet en række af sine fotografier i ”And Then There Was Silence”: Det er en omtrent 500 sider lang billedbog, der måler 30x40 cm og vejer fem kilo, og som også i en anden forstand er et tungt bekendtskab. Det er en næsten dystopisk portfolio over, hvor meget nød, elendighed og komprimeret ondskab mennesket er udsat for og i stand til, at udsætte hinanden for ude i verden.

Jan er en mand, der lever af at sætte livet på spil udelukkende for at sende et budskab ud til verden. Nemlig budskabet om, at de skal tage og få hovedet ud af røven, og få øjnene op for hvad det egentlig er, som er det virkelige problem i vores selvhævdende verden. Nu udkommer hans livsværk snart, som har til hensigt, at give det ubegribelige et ansigt og sætte beskueren ind i hvordan det er, når bomberne falder og mennesker tvinges på flugt. Et budskab, der ikke kunne blive meget mere relevant i dag, hvor diskussionerne om reguleringen af flygtningestrømme er så meget under debat.

Han fortalte blandt andet også om sin traumatiserende oplevelse under folkemordet i Rwanda 1994, hvor han var vidne til diverse grusomme ting. Han var ikke mere end 26 år gammel, da han befandt sig i centeret af verdens største massemord. Det sætter sit præg på en mand, og det var også efter denne tragedie, at han blev diagnosticeret med PTSD. Jan berettede ikke blot om sine oplevelser i krigen, men også om sit personlige liv. Det er svært, at sætte sig ind i hvordan det kan påvirke en mand, at tilbringe størstedelen af sit liv i krigszoner. Jan er blevet diagnosticeret med posttraumatisk stress og har haft en fortid med voldsomt alkohol-og stofmisbrug, hvilket han også fortalte om. Det er de færreste mennesker, som ville være i stand til, at erfare de ting, som han har været vidne til og stadig være ved sine fulde fem.

Samtidigt med, at være krigsfotograf er Jan også alenefar til 3 store børn, hvor den yngste går i 3.g på gymnasiet. Hans kone døde for 2 år siden, hvilket vil sige, at han samtidigt med, at promovere verden til, og gøre en forskel mod krigene ude i verden, har til ansvar, at opdrage to teenagedøtre og en ældre søn. Men han er ekstremt passioneret omkring hvad han laver, og det er hans lidenskab på et niveau uden grænser, hvilket er med til at retfærdiggøre hans prioriteringer overfor sine børn.

Jeg er ikke i tvivl om, at foredraget var med til, at ændre mange af de unges perspektiv på de problemer vi konfronterer ude i verden. Det har helt klart været med til at ændre synspunkter for, hvad det egentlig er som er relevant i livet, og hvordan man kan være med til at gøre en forskel. Værdier, som kan få vores generation til, at være dem, der er med til og udrydde den elendighed der findes ude i verden.